Nationalismen

Hej igen!

Denne gang er det så nationalismen, det handler om.
Nationalismen er dyrkelse af nationen (landet) som noget identitetsskabende - både kulturelt og politisk.
Nationalismen dukkede op i Europa i 1800-tallet og satte tydelige spor op gennem det 20. århundrede.

Så det helt basale i nationalisme er altså, at være stolt af sin nation. I Danmark var vi måske også allerede i 1800-tallet lidt for stolte af vores nation *host host* 1864 *host host*, så allerede der var nationalismen begyndt at præge det danske folk.

Det nationalistiske kan også ses i dagen Danmark; bl.a. det at der er nogle mennesker, som er meget beskyttende over for de danske kulturer mod indvandrer (flygtninge osv. - folk med andre kulturelle baggrunde end den danske) - og der er jo også de personer, der mener, at indvandrer slet ikke urde komme ind i landet overhovedet.

Nå men det var det.
Vi ses.
- Janet

Panteisme

Hej igen!
Så har vi haft om 'Panteisme'. Og til dem der ikke ved, hvad det er, kommer der en beskrivelse:
Panteisme er kort og præcist, at Gud er fusioneret med naturen; altså det vil sige, at Gud er en del af alt.

Det kender vi jo fra kristendommen; Gud er alt og er i alt.
Men hvis Gud er i alt, betyder det så at vi ikke er os selv; altså at vi ikke er seperate og individuelle personligheder? Eller vil det sige at Gud bare er en del af os..? F.eks. at Gud er det fænomen, der bruges til at beskrive det gode i os?
Eller er det hele i virkeligheden bare løgn; noget som nogen bare har fundet på?

Ville det ikke os være bare lidt mærkeligt, hvis Gud var i alt på alle tidspunkter.
- Det ville jo også betyde, at han var i en morders handlinger, eller hvis der var en, som toturerede et andet menneske...
Det ville nok ikke være så godt, da Gud er barmhjertigheden selv...

Jeg holder nok lidt til det, at Gud er et fænomen der bruges til at beskrive det gode i os - og dette gør jeg bl.a. fordi, at jeg i denne sammenhæng SKAL vælge. For Gud er ikke noget, jeg sådan normalt tænker på som værende i alt på de måder.

Nå, men det var i bund og grund Panteisme.
Så det betyder også, at der ikke er mere i det lige nu...

Vi ses!
- Janet

Dualisme



I dag har vi haft om dualisme - altså det at verden består af en åndelig og en materiel verden.
Vi har været inde på emner fra hverdagsting som følelser og telefoner til diskussionsindbydende emner som skæbnen, den frie vilje og om den fysiske verden virkelig eksisterer.

Nutidens dualisme er ved første øjekast fokuseret på det materielle - for eksempel hvor mange skal i dag IKKE have den nye iPhone, iPad, computer, spil osv..? Men hvis man graver dybere får man øje på de åndelige ting - ikke bare store ting som livet efter døden, men også de små hverdagsting. Det åndelige i hverdagen er bl.a. de små sociale relationer med vennerne, familien og endda de små bemærkninger til fremmede. De sociale relationer er uudtalte, altså der er ikke nogen der sætter ord på dem. Jeg fortæller for eksempel ikke min ven, at jeg godt kan lide at være sammen med ham/hende, hver gang jeg ser personen.

Nogle af de tungere emner kunne være sådan noget som døden - altså livet efter døden - eller sådan noget som om vi virkelig eksisterer - altså er vi bare i et laboratorie et eller andet sted/er alle mennesker omkring os bare programmerede robotter..?

Det fysiske er måske indlysende. Det er jo blandt andet de fornødne genstande for at vi kan overleve. Min holdning til det fysiske i dag er, at det er mere overfladisk. F.eks. er sådan noget som en iPad ikke særligt 'dybt'; det er jo ikke noget vi ikke kan leve uden... Men alligevel har så utroligt mange en IPad. Derfor kan man også sige, at det fysiske er til dels meget simpelt - der er ikke nogen komplicerede tanker bag ved. Det fornødne giver jo sig selv; hvis du ikke spiser eller drikker, dør du. Men sådan noget som det forrige eksempel (iPad), er jo også forholdsvist simpelt; du spiller/surfer på nettet/tjekker facebook, instagram osv for at få tiden til at gå på en god og hurtig måde - men er det fordi der er noget egentlig dybde bagved..?

Det er noget lidt andet med det åndelige; hvordan kan der IKKE være dybde i et rigtigt venskab? Kan man sige, at det ikke er et specielt forhold man har med sine forældre? Kan man beskrive nogle relationer med få ord og så få det hele med? Jeg kan i hvert fald ikke.

Det næste punkt er jo billedet, og jeg forstiller mig, at det er den evige 'kamp'. Altså det åndelige (ideernes verden) vs. det fysiske/materielle (fænomenernes verden). Men ikke på den måde med slag - nej, på den måde at de infiltrerer hinanden konstant. De er i konstant bevægelse; både mod og gennem hinanden. Det jeg mener med det forrige er, at det fysiske (f.eks. en computer) kan stå alene og det åndelige (f.eks. relationer med andre mennesker) kan stå alene, men de kan også kombineres (f.eks. som at bruge en Skype-opkald til at snakke med en ven, der er på ferie.) så det fysiske og det åndelige blandes, og det bliver sværere at skelne imellem de to 'verdner'.

Det var alt.
Hilsen
- En interesseret og diskussionslysten skoleelev (...) = hilsen Janet

Romantik

Hej igen!
Vi skal forklare hvad romantik er for os - altså vores billede af noget romantisk.
Jeg ville sige, at dette var/er et typisk romantisk 'setting'.
Rødvin i glassene, stearinlys, rød dug osv.

Ses!

Præsentation...

Hej! Vi har et forløb med en praktikant, hvor vi skal lave en blog. Hvis der er nogen tvivl, så er det her bloggen... Forløbet er om romantikken, så det bliver denne blogs tema.

Jeg hedder Janet (udtales som Jeanette, hvis der var nogen der ville vide det...).

Nå men.... Ses!