mandag den 2. marts 2015

Dualisme


I dag har vi haft om dualisme - altså det at verden består af en åndelig og en materiel verden.
Vi har været inde på emner fra hverdagsting som følelser og telefoner til diskussionsindbydende emner som skæbnen, den frie vilje og om den fysiske verden virkelig eksisterer.

Nutidens dualisme er ved første øjekast fokuseret på det materielle - for eksempel hvor mange skal i dag IKKE have den nye iPhone, iPad, computer, spil osv..? Men hvis man graver dybere får man øje på de åndelige ting - ikke bare store ting som livet efter døden, men også de små hverdagsting. Det åndelige i hverdagen er bl.a. de små sociale relationer med vennerne, familien og endda de små bemærkninger til fremmede. De sociale relationer er uudtalte, altså der er ikke nogen der sætter ord på dem. Jeg fortæller for eksempel ikke min ven, at jeg godt kan lide at være sammen med ham/hende, hver gang jeg ser personen.

Nogle af de tungere emner kunne være sådan noget som døden - altså livet efter døden - eller sådan noget som om vi virkelig eksisterer - altså er vi bare i et laboratorie et eller andet sted/er alle mennesker omkring os bare programmerede robotter..?

Det fysiske er måske indlysende. Det er jo blandt andet de fornødne genstande for at vi kan overleve. Min holdning til det fysiske i dag er, at det er mere overfladisk. F.eks. er sådan noget som en iPad ikke særligt 'dybt'; det er jo ikke noget vi ikke kan leve uden... Men alligevel har så utroligt mange en IPad. Derfor kan man også sige, at det fysiske er til dels meget simpelt - der er ikke nogen komplicerede tanker bag ved. Det fornødne giver jo sig selv; hvis du ikke spiser eller drikker, dør du. Men sådan noget som det forrige eksempel (iPad), er jo også forholdsvist simpelt; du spiller/surfer på nettet/tjekker facebook, instagram osv for at få tiden til at gå på en god og hurtig måde - men er det fordi der er noget egentlig dybde bagved..?

Det er noget lidt andet med det åndelige; hvordan kan der IKKE være dybde i et rigtigt venskab? Kan man sige, at det ikke er et specielt forhold man har med sine forældre? Kan man beskrive nogle relationer med få ord og så få det hele med? Jeg kan i hvert fald ikke.

Det næste punkt er jo billedet, og jeg forstiller mig, at det er den evige 'kamp'. Altså det åndelige (ideernes verden) vs. det fysiske/materielle (fænomenernes verden). Men ikke på den måde med slag - nej, på den måde at de infiltrerer hinanden konstant. De er i konstant bevægelse; både mod og gennem hinanden. Det jeg mener med det forrige er, at det fysiske (f.eks. en computer) kan stå alene og det åndelige (f.eks. relationer med andre mennesker) kan stå alene, men de kan også kombineres (f.eks. som at bruge en Skype-opkald til at snakke med en ven, der er på ferie.) så det fysiske og det åndelige blandes, og det bliver sværere at skelne imellem de to 'verdner'.

Det var alt.
Hilsen
- En interesseret og diskussionslysten skoleelev (...) = hilsen Janet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar